Om klinikken
Klinikkens mål at at give mennesker med udfordrende smerter den bedst mulige lindring med færrest mulige bivirkninger.

Klinikken tilbyder individuelt tilpasset medicinsk og lokal smertebehandling af kroniske smertetilstande.
Klinikkens behandlingsmæssige tilbud er primært medicinsk, men tilgangen er holistisk funderet. Vi har fokus på, i samtale og samråd med dig, at give den behandling, der bedst muligt bidrager til at øge dit funktionsniveau og livskvalitet samt at fjerne de behandlinger, der ikke gør.
Om lægen

Anders Løppenthin Rothe er anæstesilæge med diplomuddannelse i smertebehandling fra University of Edinburgh.
Rothe har arbejdet som smertelæge på Rigshospitalets Tværfaglige Smertecenter. Han har også ledet smerteklinikken på Bispebjerg Hospital og har gennem en årrække arbejdet med at skabe sammenhæng i smertebehandlingen i både kirurgiske og medicinske patientforløb.
Rothe er specialiseret i regional anæstesi og underviser desuden anæstesilæger i ultralydsvejledte nerveblokader.
FAQ
1. Hvilke patienter modtager klinikken?
Klinikken modtager Gruppe 1-patienter med henvisning fra egen læge, som altså får behandlingen dækket gennem den offentlige sygesikring. Klinikken modtager ligeledes Gruppe 2-patienter og private patienter, som ikke behøver henvisning. Private patienter betaler af egen lomme eller gennem privat sundhedsforsikring.
2. Hvordan får jeg en tid?
Tidsbestilling foregår telefonisk (+45 29707217) mandag 15-17 & torsdag 10-12 eller via mail (smertebehandling@arot.dk). Yderligere informationer findes under 'Tidsbestilling'.
VIGTIGT: Hvis du kontakter klinikken via mail, skal du blot skrive dit navn og dit telefonnummer i mailen, og så vil vi ringe dig op, hvis yderligere oplysninger er påkrævet. Du skal altså IKKE skrive dit CPR-nummer, beskrive dine symptomer eller andet. Dette er af hensyn til din digitale sikkerhed.
3. Hvordan fungerer videokonsultationer?
Det kan aftales med lægen, at en konsultation afvikles online som videokonsultation fremfor ved fysisk fremmøde. Her skal du bruge appen Min Læge, som kan hentes her. Se desuden denne guide til videokonsultationer i appen.
Obs. at videokonsultationer kun udbydes ved forudgående tidsbestilling, og kun hvis dette format er aftalt med lægen. Ikke alle konsultationstyper er egnet til videoformat, og det er derfor lægen, der vurderer, om videokonsultation er en mulighed for dig.
4. Hvordan får jeg udfyldt en attest?
Anmodninger om udfyldelse af attester fra forsikringsselskaber, jobcentre og lignende skal ske med en sideløbende elektronisk attestanmodning via klinikkens lokationsnummer: 5790002518379.
Tilsyn
STPS (Styrelsen for Patientsikkerhed) fører løbende tilsyn med lægeklinikker i hele Danmark. Nedenfor kan du læse rapporten fra det seneste tilsyn i 2023.
